Yoga er træning for både krop og sind, som grundlæggende handler om at komme i balance, både fysisk og mentalt.

Kroppen

Ved at strække muskler, sener og led løsner du blokeringer i kroppen og øger dit velvære. Alle yogastillinger retter sig mod et specifikt område, f.eks. er ”Ploven” god for de indre organer, hjælper mod forstoppelse og træg fordøjelse.

Mentalt

Når du dyrker yoga, strækker du ikke blot kroppen. Du har også fokus på dit åndedræt og det sted, hvor det strækker. Kombinationen af fysisk stræk og mentalt fokus øger effekten og hjælper dig med at være til stede i nuet og slippe alle tanker. En rolig og smidig krop øger dit velvære, dit overskud og energiniveau.

Åndedrættet

70% af kroppens udrensning sker gennem åndedrættet. Den dybe vejrtrækning, som bruges i yoga, hjælper dig med at ilte din krop og dermed også dit blod, dine organer og dine celler. Det bringer energi til hele dit system og støtter en dyb udrensning i kroppen. Altid dybe vejrtrækninger helt ned i maven og langsomme udåndinger.

Skulderstand, sarvangasana

Skulderstand

For rygsøjlen, blodcirkulation og stofskiftet. Lig på ryggen med hænderne i gulvet. Ånd ind, bøj knæene ind over maven og løft så benene og hofterne fra gulvet op mod loftet. Støt ryggen med hænderne, hold albuerne så tæt på hinanden som muligt., så kroppen bliver lige. Rul langsomt ned hvirvel, for hvirvel.

Ploven, halsanana

For de indre organer, mod forstoppelse, og træg fordøjelse. Gå direkte fra Skulderstand. På en udånding sænker du fødderne ned bag hovedet. Hold benene så strakt som muligt. Læg derefter armene ned på gulvet, flet evt. fingrene. Træk vejret dybt. Rul ned som ved skulderstand.

Fisken, matsyasnana

Laves efter Skulderstand og Ploven, så du også bliver bøjet den anden vej. Fisken stimulerer blodcirkulation og stivhed i lænden. Læg armene så langt ind under kroppen som muligt. Pres skulderbladene mod hinanden. Hold håndfladerne nedad og benene samlet. Løft brystkassen op mod loftet, mens du støtter på underarmene.

Kobra, bhjubgasana

Masserer de indre organer, styrker ryggen og lindrer menstruationssmerter. Lig på maven med hænderne under skulderne og samlede ben. Løft overkroppen og kig op. Hold armene tæt ind til kroppen og skulderne nede.

Buen, Dhanurasana

God for tarmfunktion, nyrer og vitalitet. Lig på maven med panden i gulvet og armene langs siden. Tag fat i fødder eller ankler og løft brystkassen op. Lad kroppen gynge frem og tilbage på ind- og udånding.

Afslapning, yoga nidra

Fremmer den positive effekt af din yogatræning. Lig på ryggen med håndfladerne opad og fødderne lidt ud til siden. Træk vejret dybt ned i maven og slap af. Bliv liggende i fem til ti min.

Del med dine venner